Cyklistforbundets forårskampagne ”Vi cykler til arbejde” har siden 1997 fået tusindvis af kollegaer op på cyklerne. Den fælles aktivitet spreder cykelglæde og fællesskab på arbejdspladser i hele Danmark. Man deltager på hold à 2-16 kollegaer, som skal cykle flest mulige dage i maj måned.
Gevinsten er vældig stor, når det gælder bæredygtighed, fordi de mange rullende kilometer både skaber trivsel mellem kolleger, er godt for sundheden og skåner miljøet og planeten.
Lad os se på de tre fordele – og overvej samtidig, om du også skal cykle på job? Ikke kun i maj måned, men måske resten af året?
Trivsel på arbejdspladsen
- Fællesskabet blomstrer, når man gør noget sammen. Et fælles projekt giver kolleger noget at tale om på tværs af organisationer.
- ’Vi cykler til arbejde’ kan være med til at inkludere kolleger, som måske er nye eller ikke plejer at gøre noget sammen med andre fra arbejdspladsen.
- Cykelturen udløser endorfiner, serotonin og dopamin, som både hjælper på stress og humør. Det er en anledning til at skrue ned for stress-knappen, både for den enkelte og for teamet.
Godt for folkesundheden
- Cykling styrker helbredet, fordi det forebygger hjertekarsygdomme, diabetes 2, depression og demens.
- Luftkvaliteten forbedres, når du cykler frem for at tage din gamle dieselbil, som ofte udleder partikler, der øger risikoen for luftvejs- og hjertesygdomme.
- Motion styrker hjertet, forbedrer konditionen og fremmer mental velvære. Derfor kan regelmæssig fysisk aktivitet reducere risikoen for en række sygdomme og forbedre den generelle livskvalitet.
Gevinst for miljøet og planeten
- Ved at vælge cyklen frem for bilen reducerer du din CO2-udledning markant. Det er dermed en bæredygtig transportform, der gør en forskel i CO2-regnskabet.
- Cyklister bidrager til en mere ressourceeffektiv økonomi ved at slide på cyklen frem for bilen. Cykler kræver nemlig færre ressourcer at producere og vedligeholde sammenlignet med biler. Det betyder mindre affald og et lavere forbrug af materialer som metal og plast.
- Dine cykelture mindsker trængslen på vejene til gavn for trafikflowet og antallet af trafikulykker. Det skaber rammen for mere bæredygtige byer og lokalsamfund. For cyklen fylder ikke meget. Når bilerne ikke fylder på vejene, kan der frigøres plads i byerne til grønne områder og rekreative faciliteter.
Kort sagt:
At cykle til arbejde er ikke kun en personlig fordel, men også et aktivt bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Hver cykeltur tæller, og sammen kan vi skabe en mere bæredygtig og sundere verden.
Kontakt