Kirsten Secher Villumsen, direktør i Skarrildhus Sinatur Hotel, fortæller her, hvorfor man ikke kan få ananas og bananer på sin skyr i morgenmadsbuffeten.
Skarrildhus Sinatur Hotel var de første til at opnå den prestigefyldte B-corp cerificering i bæredygtighed. Her er naturen fundamentet for alt, og Kirsten Secher Villumsen spørger altid sig selv, hvad naturen ville sige, når hun overvejer et indkøb til hotellet eller en sæson-menu. Hør om den konsekvente tilgang til bæredygtighed her.
Podcasten er en del af serien Grønne Ambitioner, hvor August Septimius Krogh taler med direktører og ledere i små og mellemstore virksomheder, der har skruet helt op for deres grønne ambitioner.