Højhuset. Det er navnet på kulturhotellet i Herning, som er åben for alle. Hoteldrift, kunst, kultur, sund mad og fællesskab går op i en højere enhed i den fredede 1960´er-bygning. Højskole-dna mærkes overalt. Og så er her værdifulde erfaringer med renovering og genbrug.

Det bæredygtige starter allerede med de omhyggeligt rensede hynder, vi sidder på under interviewet med kultur- og kommunikationschef Line Thuesen. De er af ruskind, og stammer fra højskoletiden, hvor arkitekterne Tyge Arnfred og Viggo Møller-Jensen tegnede den nye højskole, som fabrikant Aage Damgaard grundlagde i 1961 sammen med sine brødre Knud og Mads Damgaard.

Hynderne har stadig en plet her og der fra vilde højskoledage. Men det er blot patina, som sammen med mange andre genbrugte løsninger er med til at fastholde den ånd, som bygningen er udsprunget af. For her ville man have kram. Det ses tydeligt, mere end 50 år senere.

Håndvaske med kantslag skaber atmosfære

De gamle elevværelser er nu til hotelgæster. 58 enkeltværelser på blot 6-8 m2 – og 23 små dobbeltværelser. Den trange plads emmer af højskolefrihed. Her er, hvad man skal bruge, og ikke mere. Lidt nyt hotel-lir er kommet til i form af ekstra lange senge og gode dyner. Men ellers er alt, som det var. Selv krogene i loftet hænger stadig, hvor de gjorde, så man kan flytte Kristian Vedel-lampen rundt efter, hvor den skal bruges. Hvorfor have flere lamper, når man kan nøjes med ét lækkert lys?

Og det er essensen i Højhuset. At hylde den oprindelige arkitektur og passe omhyggeligt på de mange materialer, som i byggeprojekter ofte smides ud, uden at nogen hæver et øjenbryn. Her har man revet mindst muligt ned, og bevaret trapper, gulve, møbler, døre, beslag, billeder og meget andet.

Via kreativitet og stor æstetisk sans er det lykkedes at fremhæve tidens tand på en måde, som skaber atmosfære og hylder det langtidsholdbare design. Håndvaske med kantslag, oprindelige skraldespande og sågar en gammel vandskade i loftet, er vækket til live igen – men i en ny tids konturer. For som Line Thuesen siger: ”Her har vi hele pakken. Højhuset forener fortiden med nutiden og fremtiden.”

Langborde med hotelgæster, erhvervsliv og private

Højhuset er i dag et ’kulturhotel’; en herlig blanding af kultur, events og fællesspisning. Ved langborde med sund mad mødes hotelgæster, erhvervsliv og private efter dagens arbejde eller som deltagere i Højhusets kulturelle arrangementer. Fx afholder man samtalesaloner, som kan hjælpe fællesskab og god bordsnak på vej.

Der arbejdes hen mod et selvforsynende køkken med supplement fra lokale leverandører. Højbede og uldne får bag vinduerne vidner om, at ambitionen er i proces. Landbruget skal udvikles på udenomsarealer, der i sin tid blev skabt af landskabsarkitekterne C. Th. Sørensen og Ole Nørgaard. På den måde fastholdes omgivelsernes oprindelige udtryk – men tilpasset en ny tid med øget bevidsthed om lokal fødevareproduktion.

Balancen mellem fredning, renovering og fremtid

At balancere mellem fredning og nænsom renovering er ikke nemt.

”Det kræver tålmodighed og ideologisk overskud at gå den besværlige vej. Bureaukratiet bag grønne hensigter er stort. Man skal virkelig holde fast, og huske, at man arbejder i en større sags tjeneste, når det ind i mellem er rigtig svært,” forklarer Line Thuesen, som samtidig peger på, at Højhuset ikke må blive et museum. Alt skal ikke være som i gamle dage. Der er lavet nødvendige nyskabelser af hensyn til miljøet. Fx har man isoleret bygningen, og der er kommet et Green Box-system i alle baderum, så hotelgæster får nutidige rammer og man samtidig kan genbruge vandet fra bruseren i toiletskyl. Energioptimeringerne var kostbare, men Højhuset forventer, at de giver besparelser på lang sigt.

Visionær arkitektur og gedigne materialer

”Vi arbejder med en bygning, hvor arkitekturen var visionær og materialerne gedigne. Så da skinnerne for kulturhotellet først var lagt, skulle vi jo bare udfylde vores historiske rammer. Vi skal skabe en hverdag, som peger fremad og samtidig holder fast i husets dna,” forklarer Line Thuesen, og fortæller at den tydelige vision for stedet betyder, at man ikke behøver at diskutere tingene særlig meget.

Medarbejderne er meget opmærksomme på, at de skal tilpasse sig huset, og ikke omvendt. De skal konstant være kreative og løsningsorienterede, så kulturhotellets aktiviteter passer til målet om at forene kunst, kultur, erhverv og fællesskab.

Taktile greb skaber atmosfære

”Det er en nydelse at arbejde i så æstetiske rammer. Huset er levende og kræver ofte nytænkning. Her er ingen manual, så vi skal selv bane stierne. Det er både krævende og sjovt,” siger Line Thuesen, og forklarer, at den bevarende strategi betyder, at man ikke har et køkken ved siden af et af de lokaler, som i dag bruges til spisning ved fx erhvervskonferencer og private fester. Derfor har medarbejderne arbejdet målrettet med processer og gennemtænkt i detaljer, hvornår og hvordan mad bringes rundt i huset.

”Andre eksempler på kreative løsninger er fysiske nøgler frem for nøglekort – med det bøvl, som det kan give. Vi skriver også med kridt på tavler frem for at have storskærme og det fælles køkken på alle etager erstatter traditionelle hotellers minibar. Det er små taktile greb, som bidrager til den atmosfære, vi ønsker. Samtidig understøtter det, at mennesker mødes og taler med hinanden.”

Med andre ord: Bæredygtigheden handler ikke kun om genbrug af design og materialer. Det handler også om mennesker, der mødes. Og et højhus, der tør være utraditionel.

Måske skal du et smut forbi?

Inspiration til din egen bygge-proces

”Brug-og-smid-væk-kulturen” er sendt til storskrald. Nu- og fremtiden forventer byggeri og indretning med lang levetid.

Godt design er:

• Holdbart
• Funktionelt
• Rentabelt
• Inspirerende
• Miljøvenligt

Når I skal renovere, så tænk over:

• Hvad har vi allerede?
• Hvad kan istandsættes?
• Hvad er tidløst eller har tydelig lang levetid?
• Skal noget skabes på ny – men i genbrugsmaterialer?
• Kan vi lave noget, som er multifunktionelt?
• Hvad er den mest rationelle produktion i vores rammer?
• Hvor og hvordan kan vi spare ressourcer?
• Hvad er vores CO2-udledning?
• Hvilke certificeringer kan vi arbejde hen mod?
• Kan vi undgå e-waste ved at genbruge elektronisk affald?

Højhuset

Højhuset var oprindelig en højskole på 6000 m2, som blev grundlagt i 1961 og nedlagt i 2007. Bygningen, som er placeret i Birk ved Herning, er et modernistisk hovedværk tegnet af Tyge Arnfred og Viggo Møller-Jensen. Omgivelserne stod landskabsarkitekterne C. Th. Sørensen og Ole Nørgaard for. Indvendigt blev højskolen udsmykket af Poul Gadegaard og andre kunstnere. Bl.a. Sergei Sviatchenko, som stadig bidrager til kunsten på stedet.

I 2017 blev højskolen købt af Johannes Jensen og Helle Mau Jensens Fond og efterfølgende fredet i 2018.
Fonden har lavet en renovering, hvor mest muligt er bevaret og genanvendt. Desuden er energiforbruget reduceret markant.

I dag fungerer Højhuset som kulturhotel med fokus på bæredygtige løsninger. Herunder egen køkkenhave og fårehold samt inkluderende tilbud om fællesskaber. Højhuset drives som en socialøkonomisk virksomhed, og der er tilknyttet en gruppe frivillige, som understøtter driften.

Se mere på www.hojhuset.com