Biodiversitet handler om at skabe plads til bier og blomster. Men også om at finde ledelsesmæssigt mod. For hvad tænker omgivelserne, når den velfriserede plæne erstattes af højt græs og vilde blomster?

”Erhvervsledere er ofte meget opmærksomme på, hvad andre tænker. Det kan være en barriere for biodiversitet. For hvad nu, hvis folk tror, at det vilde græs betyder, at en virksomhed er ved at gå konkurs?”

Sådan spørger Morten Dilling. Han er direktør og fjerde generation i undertøjsvirksomheden DILLING, som har gået op i renhed og økologi i mange år. Her blev der arbejdet målrettet med bæredygtighed, før det blev et ord, vi alle kender.

Passionen for ordentlighed smittede af på hele virksomheden – også udenfor. Man slog græsset pænt; alt andet var slendrian.

Men sådan er det ikke mere. For i dag arbejder DILLING målrettet med biodiversitet. Derfor er den veltrimmede græsplæne i dag besejret af kamille, mælkebøtter, tusindfryd og mange andre af de planter, vi kalder ukrudt – og som vores insekter har så hårdt brug for.

Græsplænen var en tør savanne

Forhistorien er, at DILLING havde brug for mere plads. Arkitekter fra C.F. Møller kom på banen, og skabte en løsning, som også omfattede udenomsarealerne. Jord blev flyttet, og rundt om virksomheden opstod et bakket landskab med vandhuller og natur.

En dag fik Morten Dilling besøg af en journalist fra København, og snakken faldt på tv-programmet ’Giv os naturen tilbage’. Kort fortalt handler det om, at Frank Erichsen - bedre kendt som ’Bonderøven’ - sammen med borgere, erhvervsliv, landbrug og ansatte i Hjørring Kommune vil redde sommerfugle, bier og vilde planter.

”Samtalen blev en kæmpe øjenåbner. Pludselig gik det op for mig, at biodiversitet også var en mulighed hos os. Hele livet havde jeg lært at slå græsset, men det var jo en savanne, som pressede insekterne helt vildt. Den nat sov jeg ikke, for jeg vidste, at jeg skulle gøre op med min børnelærdom. Som barn havde jeg slået arealerne, men nu måtte jeg fortælle min far, at det var tid til at tænke anderledes.”

Danske arter skal blomstre

Heldigvis tog tredje generation det pænt, og biodiversitet blev en fælles glæde. Men også en udfordring.

”Man bliver ikke verdensmester fra dag ét. Vi havde fx gødet vores græs i mange år, og det præger jorden i lang tid frem. Så vi kunne ikke lade naturen gå sin gang, for så kvalte græsset hurtigt det hele,” forklarer Morten Dilling, der fik kontakt til folkene bag ’Giv os naturen tilbage’. Programmets biolog og naturvejleder, Morten D.D. Hansen, kom forbi og gav gode råd.

”Vi havde lavet en ramme ud mod vejen med farverige blomster, men biologen sagde straks, at det var fast food for insekter. De danske arter, som fx kællingetand, vild gulerod og storkenæb, skal bruges i vores natur. Importerede blomster er ligesom at servere Mc Donalds,” fortæller Morten Dilling, der samtidig blev klogere på insekthoteller. For et areal med biodiversitet kræver også gamle træstammer, kvas og blade, da det er gode gemmesteder for insekter og smådyr.

”Selv om de farverige blomster ikke var det bedste valg, så var det jo et sted at starte, og det er det, man skal. Det gælder om at eksperimentere med sin grund og skabe en god kontrast mellem det vilde og det kontrollerede. Man kan ikke lave noget forkert, men man gør en masse godt for naturen ved at komme i gang.”

Det kræver mod at give slip

Egentlig synes Morten Dilling, at processen har været ret enkel at gå til, når man ser på det praktiske og økonomiske. Udfordringen med biodiversitet har primært været, at det var så radikalt anderledes, end hvad DILLING plejede at gøre.

”Det kræver både mod og en prioritering af tiden, som jo går fra at udvikle virksomheden. Men jeg havde lovet folkene bag ’Giv os naturen tilbage’, at jeg sammen med andre Herning-virksomheder ville se nærmere på mulighederne. Så vi var cirka 30 erhvervsledere, der tog med dem på en bustur. Især Midtgård Farver og jeg blev inspireret af, hvad vi så og hørte. Vi fik et fælles skub til at komme i gang.”

Morten Dilling forklarer, at det ligger dybt i virksomhedsejere, at rammerne skal være pæne. Derfor ser man stadig masser af friserede græsplæner rundt omkring, for det kræver mod at slippe tøjlerne.

”Biodiversitet kan ved første øjekast ligne rod, og vi vil så gerne signalere kontrol. For tænk nu hvis andre tror, at man ikke har styr på sin butik? Det er en stolthedsbarriere, som jeg hører, at mange erhvervsledere udfordres af. Processen kræver, at man tør give slip. Det var ikke det, som fyldte mest hos mig. Faktisk var det mere, om jeg skulle prioritere tiden – og gøre op med, hvordan vi i generationer havde arbejdet med udenomsarealerne.”

Da først beslutningen var taget, blev biodiversitet en hel lille myretue af gevinster. Dels er der lavthængende frugter som omtale. Der er kommet opmærksomhed omkring DILLING på en god måde, og de vilde omgivelser omfavnes af både PR og positivitet.

Men faktisk er det glæden, som Morten Dilling fremhæver.

”Når jeg går ud en sommerdag, og oplever det liv, der er alle vegne, så bliver jeg så glad. Det er dejligt at følge livet derude. At se, hvordan der næsten ingen insekter er fremme, når det er skyet og koldt. Men så snart solen kommer frem, så vrimler det alle vegne. Der er liv på en helt ny måde hos os – og det er fantastisk.”

Mortens Dillings råd til virksomheder, der vil i gang med biodiversitet

• Begynd med det samme. Man må ikke tænke, at det ikke er sæson. Det er NU. Start enkelt. Fx med at lade være med at slå græsplænen.
• Selv om en slotspark ser flot ud, så behøver man den ikke. Men man må jo godt slå sit græs nogle steder. Kombiner det vilde med det kontrollerede.
• Hav tålmodighed. Hvis I tidligere har gødet, skal der arbejdes med græsset. Plant danske arter som fx vild gulerod, blåhat, røllike, storkenæb, smalbladet klokke, kællingetand og fingerbøl. For så kan sommerfugle og bier få et lækkert spisekammer.
• Skab insekthoteller, for insekterne skal ikke bare have noget at spise. De skal også have et sted at bo. Det kan I fx bidrage til ved at lade store træstammer ligge, bygge stenbunker eller skabe vandhuller.
• Hent inspiration hos andre, der ved bare lidt om biodiversitet. Det er ret simpelt at komme i gang – og så kan man arbejde videre derfra.
• Accepter, at Rom ikke blev bygget på en dag. I starten kan det se lidt håbløst ud, men det bliver bedre fra år til år. Nu skal vi i gang med vores tredje sæson, og jeg kan næsten ikke vente.

Mulige grunde til, at virksomheder endnu ikke arbejder med biodiversitet

• Mangel på viden og bevidsthed om biodiversitet og dens betydning for virksomheden selv og samfundet som helhed.
• Kortsigtede økonomiske mål, så man ikke vil prioritere investering i og beskyttelse af biodiversitet.
• Hvis kunder og interessenter ikke efterspørger tiltag, er det ikke top of mind hos virksomheden.
• Gamle vaner om vedligehold, og dermed bekymring for, hvordan omgivelserne vil reagere på det vilde udtryk.

Mulige gevinster for virksomheder ved at arbejde med biodiversitet

• Et styrket omdømme, fordi engagementet i biodiversitet signalerer ansvarlighed over for samfundet og planeten.
• Arbejdet med biodiversitet kan inspirere til innovation, fordi man udfordrer sine sædvanlige tanker og handlemønstre.
• Adgang til nye samarbejder og investeringer fra aktører, der er engageret i bæredygtig udvikling og miljømæssig beskyttelse.
• En anledning til at differentiere sig i markedet i disse år, hvor mange andre virksomheder endnu ikke er kommet i gang.

Læs mere om Dilling på deres hjemmeside her: