Sammen med Herning Kommune, en række centrale spillere og 25 lokale virksomheder vil vi få identificeret og afprøvet innovative systemer, som kan motivere og inspirere til udviklingen af nye cirkulære forretningsmodeller der mindsker miljøpåvirkningen.
Projektet vil desuden komme med anbefalinger til ændringer til reguleringer, forskning og udvikling af genanvendelsesløsninger og afprøvning af nye innovative løsninger inden for den cirkulære tankegang
Målsætning og baggrund
Senest i 2025 skal alle danske borgere særskilt sortere tekstilaffald, og det er vores fælles mission at intet af det går op i røg. Danmark har som nation forpligtet sig på at nedbringe sit CO2 aftryk med 70% inden 2030. Hvis der ikke sker noget på affaldsområdet, vil det i 2030 stå for 5,7% af de nationale CO2-udledninger. Netop tekstilområdet er et af de største ift. dets potentiale til at bidrage positivt til den nationale klimaplan. Genanvender man et ton tekstilaffald (ift. at brænde det) medfører det en global reduktion på ca. 20,4 tons CO2e. Derfor har ikke bare miljøet, men også erhvervslivet akut brug for at vi finder en løsning på det der populært er blevet kaldt ”tøjspildsproblemet”.
Sammen med Herning Kommune, en række centrale spillere og 25 lokale virksomheder vil vi udvikle en strategi for netop tekstilaffaldet. En strategi kan tjene som et pilotprojekt for hele landet.
Tekstilsymbiose Herning er derfor måske det næste kapitel i Hernings lange og stolte historie som Danmarks tekstilcentrum. Med projektet har vi fået rammerne for i fællesskab at sikre at ingen tekstiler går op i røg, når alle danskere fra skal sortere deres tekstilaffald.
Projektet vil skabe og afdække viden om:
- Mængder, fraktioner og barriere ved indsamling af tekstiler.
- Cirkulære muligheder ved de indsamlede tekstilers anvendelse via videresalg til genbrug og genanvendelse
- Klima- og miljømæssige reduktioner ved et systematisk blik på hele værdikæden
- Anbefalinger og påpegning af systemer, teknologier der er behov for – for at skabe et cirkulært system
Bæredygtig Herning faciliterede et hackaton under Tekstilsymbiosen. Du kan se en video fra dagene her:
Projektkontakt
Projektansvarlig: Lifestyle and DesignCluster
Kontaktpersoner hos Bæredygtig Herning: Thea Lyng Thomsen
Tidsperiode: Fra jan. '21 - dec. '22
Projekt partnere:
- Herning kommune
- Erhvervsrådet Herning&Ikast-Brande
- Erhvervshus Midtjylland
- VIA university college
- Bæredygtig Herning
- Folkekirkens nødhjælp
- Lendager group
- Dansk mode og tekstil
- Røde kors
Du kan læse mere om projektet og finde materialer fra projekter her