En af Hernings helt særlige styrker er vores megaevents. Vores midtjyske by har i nogle år evnet at tiltrække og huse tusindvis af deltagere, når gæster fra hele verden tager til heden for at opleve sport, kultur og messer.

Men uanset hvor højt bæredygtighed står på prioriteringslisten hos de enkelte arrangører, venues og leverandører under megaevents, er det umuligt at gøre dem helt bæredygtige. Det kræver et stort ressourceforbrug i form af transport, materialer, forplejning, indretning, energi og mennesker at afholde.

Derfor arbejder vi på en indsats, hvor vi undersøger og udvikler bud på, hvordan vi i Herning kan bruge byens mange megaevents som driver for den bæredygtig omstilling. Vi ønsker at bidrage til, at det store events efterlader et positivt aftryk på mennesker, Herning og verden, når de er overstået.

Hvordan man gør, og hvem der skal spille en rolle for, at det lykkes, er noget af det vi undersøger i vores megaevent-indsats.

Første skridt på rejsen har været at se på værdikæden omkring events

Som lokal bæredygtighedskatalysator har vi i den indledende fase undersøgt hele værdikæden omkring megaevents og fået deres indput til, hvordan vi arbejder sammen om at sætte et grønt og socialt ansvarligt aftryk på byens mange megaevents - og på byen når eventet er slut.

Vi har bl.a. undersøgt, hvordan vi i Herning kan understøtte omstillingen ved at bruge byens lokale erhvervsliv som leverandører til megaevents - på alt fra forplejning og materialer til større byggeri eller finansiering.
På den måde vil hele værdikæden i Herning kunne spille en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling, i fællesskab skabe bedre oplevelser for gæsterne før, under og efter megaevents og potentielt efterlade lokale aktører med en bedre forretning.

Samarbejde på tværs af megaevents

I 2025 kommer VM i Håndbold, 2025 IIHF Ishockey VM og EuroSkills til Herning. MCH og Herning Kommune danner rammen for de tre megaevents, som trækker deltagere, delegationer og publikummer fra hele verden. Og det kommer ikke til at gå stille for sig.

Som nævnt rimer events ofte på et stort forbrug af energi, forplejning merchandise og transport og efterlader store mængder affald. Altsammen noget, der påvirker vores klima og miljø negativt.

Der er heldigvis mange måder at nedbringe det negative aftryk på, hvilket kræver nye, gode løsninger. Og dem finder vi bedst i fællesskab.

Derfor er et tværgående samarbejde mellem DanskHåndbold, 2025 IIHF Ice Hockey World Championship, EuroSkills Herning 2025 , MCH, Herning Kommune og Bæredygtig Herning etableret. Sammen arbejder vi på at finde gode, bæredygtige løsninger, som kan sætte et postivt aftryk under de respektive events, men i særdeleshed også på fremtidige events - i Herning og i verden.

Kontakt Louise Overgaard Pedersen for mere info

Projektkontakt

Louise Overgaard Pedersen

Event- og kommunikationsansvarlig, Bæredygtig Herning

lp@baeredygtigherning.dk

 

Thea Lyng Thomsen

Direktør, Bæredygtig Herning

tt@baeredygtigherning.dk