Grøn Omstilling i Herning: Fra Affald til Ressource gennem Industrielle Symbioser

I Herning arbejder vi målrettet for at fremme bæredygtighed gennem symbiosesamarbejder, der omdanner affald til værdifulde ressourcer. Ved at skabe et netværk mellem virksomheder, hvor én virksomheds affald bliver en andens guld, styrkes både den grønne omstilling og innovationskraften. Dette initiativ er en vigtig del af den cirkulære økonomi, hvor vi sammen kan optimere materialeforbrug, reducere spild og skabe miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster.

Herning er en industriby med et stærkt fokus på bæredygtig udvikling, og hos Bæredygtig Herning fungerer vi som katalysator og innovationspartner i samarbejde med Herning Kommune og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Vi arbejder aktivt med at fremme industrielle symbioser som en del af den grønne omstilling.

Vi startede med et forprojekt, hvor vi gennemgik +50 virksomheder og screenede +200 for at udvælge 10 cases, der kunne afdække potentialet for symbiosesamarbejder. Denne proces gav os værdifuld indsigt i, hvordan industrielle symbioser kan fungere som et effektivt værktøj til at optimere ressourceanvendelsen og reducere miljøbelastningen.

Symbiosesamarbejder er en del af den cirkulære økonomi, hvor virksomheders restressourcer kan bruges som input i andre virksomheders produktion. Dette skaber både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at reducere omkostningerne ved affaldshåndtering og tilvejebringe billigere råmaterialer. Resultaterne af symbioser inkluderer styrket innovation, reduceret materialeforbrug og konkrete grønne omstillingsprojekter.

Vi opdaterer løbende med eksempler på cases og opfordrer virksomheder til at kontakte os, hvis de har idéer eller ressourcer, der kan omdannes til værdi i andre dele af industrien.

Kontakt os på info@baeredygtigherning.dk 

Hvad er symbioser?

Symbioser er et markedsbaseret samarbejde, hvor en eller flere virksomheders restprodukt eller affald udskilles og genbruges eller genanvendes som en anden virksomheds input. I symbioser er det væsentligt, at afdække om leverancen af et restproduktet kan match aftagervirksomhedens efterspørgsel. Her er både kvaliteter, mængder og tilgængelighed relevant.

Symbioser har traditionelt været forbundet til forsyningsvirksomheder, fx inden for energiproduktion, procesindustri, spildevand og landbrug som en klassisk form for symbiose. Men nu etableres flere og flere typer af symbioser og mange forskellige former for virksomheder – og der kan være meget at optimere og sparre ved at arbejde med materialesymbioser både på den økonomiske og den miljømæssige bundlinje.