En af Hernings helt særlige styrker er vores megaevents. Vores midtjyske by har i nogle år evnet at huse tusindvis af deltagere, når gæster fra hele verden tager til heden for at opleve sport, kultur og messer.

Som lokal bæredygtighedskatalysator er vi gået i gang med et projekt, hvor vi undersøger, hvordan vi i Herning kan bruge byens mange megaevents som driver for den grønne omstilling og samtidig understøtte, at de store events bruger det lokale erhvervsliv som leverandører til megaevents.

På den måde kan hele værdikæden i Herning spille en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling, i fællesskab skabe bedre oplevelser for gæsterne før, under og efter megaevents og potentielt skabe bedre forretning.

I forprojektet har vi undersøgt værdikæden omkring mega events for at identificere udfordringer og potentialer for at arbejde mere bæredygtigt og udarbejde en model for, hvordan megaevents kan være løftestang for udvikling. interviews og vi oplever allerede, at det skaber ringe i vandet i den forstand, at aktørerne begynder at tænke Bæredygtig Herning ind som en naturlig partner til afholdelsen af deres events.

Det resulterer i, at vi er inde over både VM i Håndbold, VM i Ishockey og Euroskills, der alle finder sted i 2025. Hér tryktestes bæredygtighed ud fra de udfordringer, vi kortlægger. For hvordan bærer man sig egentlig ad, når man skal opbygge bæredygtige modeller for megaevents?

Kontakt Louise Overgaard Pedersen for mere info

Vi har lokaliseret megaevent-aktørerne i følgende grupper:

    • Venues
    • Eventorganisationer
    • Catering
    • Overnatning / forplejning
    • Messebyggere / større materialer
    • Tekstiler / små materialer
    • Transport
    • Finansiering
    • Restauranter