Teamet

Thea Lyng Thomsen
Direktør / CEO
Thea er optaget af at bygge lokalt forankrede strategiske miljøer med et mål om at sikre bæredygtige løsninger og impact. Hun har tidligere etableret lignende samarbejdsplatforme med fokus på forretningsudvikling, bl.a. industriparken GreenLab. Thea tror på intention, tillid og forretningsudvikling for at sikre bæredygtige forandringer. Hun har en uddannelse i litteratur og læser mindst én STOR roman om året.

Bert Meijers
Daglig leder / COO
Bert arbejder med vores programmering og forretningsudvikling. Passioneret omkring interdisciplinært samarbejde for bæredygtig udvikling, og pandekager.
Bert er oprindelig fra Holland og er uddannet som Kaospilot. Han har arbejdet med impact investeringer i co-work steder i bl.a. San Francisco, Amsterdam og Berlin, og han kommer med en bred erfaring inden for facilitering af innovationsprocesser.

Louise Overgaard Pedersen
Kommunikationsansvarlig og projektleder
Louise er oplevelsesøkonom og skaber med stor passion fællesskaber og relationer gennem events, oplevelser og markedsføring, der inspirerer, motiverer og begejstrer. Louise har tidligere udviklet og stået i spidsen for netværk, konferencer og uddannelsesforløb omkring oplevelser og bæredygtighed, transformeret en gammel værkstedshal til eventsted og hjulpet større danske brands med brugerinddragelse og co-creation som selvstændig konsulent.

Emma Marie Hjorth Kaalby
Fællesskabeskoordinator
Emma er som fællesskabskoordinator optaget af at facilitere et rum for Hernings forskelligartede medlemmer med bæredygtighed som fællesnævner.
Hun har en bred baggrund i Medievidenskab, Nordisk og Journalistik med fokus på online fællesskaber.
Fra højskoleophold til CSR-arbejde i en international virksomhed - så har fællesskab og forening af interesser altid været en drivkraft hos Emma.

Cecilie V. Leal
Projektleder
Cecilie udfordres af at knuse problemer, der sjældent kan slås op i en klassisk projektlederhåndbog. Projekter går hun kreativt og pragmatisk til værks – og motiveres af at sætte system i komplekse problemstillinger. Cecilie har tidligere erfaring som projektleder i det kommunale og senest for en global virksomhed inden for grøn omstilling. Privat er Cecilie vild med genbrug - og opsnuse gode gedigne fund på markedspladser.

David Anthony Rogers
Projektleder
David arbejder som projektleder med fokus på bæredygtighed og cirkulære løsninger, der skaber lokal værdi. Han sikrer, at komplekse projekter med mange aktører forløber struktureret og effektivt, så gode idéer omsættes til konkrete resultater. Tidligere har han beskæftiget sig med bæredygtighedsprojekter i Midtjylland, hvor han især har arbejdet med EU-initiativer og fundingmuligheder, der understøtter den grønne omstilling blandt midtjyske aktører.

Dorte Christensen
Kontormedarbejder
Der løber en særlig kreativ åre i Dorte. Med let hånd og skæve indfald designer hun lokalerne, gaverne, vores event set-ups og alt andet, som du ser i vores co-work space. Der er holdning og hjerte i Dortes valg – og en god portion stædighed, når de gode, bæredygtige løsninger skal findes og vises frem. Nye ideer modtages altid gerne, og Dorte arbejder altid på flere interessante cases.

Katia Yokhana
Kommunikations- og eventpraktikant
Katia er på 4. semester som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Midtvest og har et stærkt drive samt en bred vifte af erfaring. Hun er skarp på strategisk planlægning og indholdsproduktion til sociale medier og vi glæder os til at se hendes kreativitet og energi i spil hos os.
I løbet af sin praktik vil Katia blandt andet hjælpe med at styrke vores digitale tilstedeværelse og bidrage til spændende projekter, der sætter bæredygtighed på dagsordenen.