Bæredygtighed og ESG-ansvar har mange facetter og strækker sig langt ud over traditionelle CSR-initiativer. Som ESG-ansvarlig har du ansvar for både strategiske og operationelle opgaver, der spænder fra klimaregnskaber, cirkulær økonomi og sociale indsatser til governance og rapportering.
Vi er en del af Erhvervsrådets bæredygtighedsnetværk, som tager udgangspunkt i alle de elementer, en bæredygtighedsstrategi rummer.
Formålet er erfaringsudveksling inden for bæredygtighed
Gennem netværket får du indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder strategisk med ESG, og du får inspiration til at drive jeres bæredygtighedsindsats endnu længere. På den måde slipper du for at "opfinde den dybe tallerken" igen og igen, og du kan få konkrete idéer, som kan implementeres i din egen organisation.
Emner, der arbejdes med i netværket, kan være:
- CO2-reduktion
- Bæredygtig forsyningskæde
- Medarbejderengagement
- ESG-rapportering
- Biodiversitet
- Compliance
Hvem kan deltage i netværket?
Målgruppen for netværket er ESG-ansvarlige og bæredygtighedsmedarbejdere fra Erhvervsrådets medlemsvirksomheder, der er interesserede i udviklingen af bæredygtighedsstrategier og -indsatser.
Netværket har ikke kun fokus på de daglige opgaver inden for bæredygtighed, men også på nye trends og innovationer på området. Netværket er ikke for rådgivere eller konsulenter.
Det skal du vide
- Netværket mødes 4 gange årligt. Der kan skiftes mellem besøg hos deltagende virksomheder eller hos Erhvervsrådet.
- Hvert netværksmøde varer cirka 3 timer med en fastlagt dagsorden, som afspejler aktuelle temaer og udfordringer som fastsættes i netværks gruppen.
- Første møde finder sted onsdag den 27. november 2024 kl. 08.30 - 11.30 som man får oven i de 4 netværksmøder i 2025.
Mødefacilitering
Erhvervsrådet og deres virksomhedskonsulent Christian Bach Søndergaard faciliterer alle netværksmøder i samarbejde med Bert Meijers fra Bæredygtig Herning.
Hvis du er interesseret i netværket, kan du læse mere her:
https://www.erhvervsraadet.dk/faglige-netvaerk/baeredygtighedsnetvaerk
Kontakt
Emne: Erhvervsrådets Bæredygtighedsnetværk